onsdag den 30. oktober 2013
Reflektioner over forløb den 30.10.2013
Vi gennemgår blog-ene (hvad hedder sådan noget i flertal på dansk).
Vi undersøger i denne forbindelse vore præferencer omkring privatsfæren og ønsket om anonymitet. Konklusionen er, at der nok er tale om et temperamentsspørgsmål, hvorvidt man vil være "offentlig" eller ej.
Vi er inde omkring twitter, som er et enkelt kommunikationsprogram, som egentlig fungerer ud fra en bradcasting - alle har mulighed for at modtage. Fungerer ganske godt. Jeg kan godt se anvendelsen i undervisningen og som kommunikation mellem studerende og underviser. Twitter er baseret på korte beskeder. det er muligt i twitter, at søge ved at benytte #tags, fx. #skat, hvilket vil give alle forekomster af skat på twitter.
Et alternativ til twitter er talk, som vi har afprøvet.
Vi undersøger i denne forbindelse vore præferencer omkring privatsfæren og ønsket om anonymitet. Konklusionen er, at der nok er tale om et temperamentsspørgsmål, hvorvidt man vil være "offentlig" eller ej.
Vi er inde omkring twitter, som er et enkelt kommunikationsprogram, som egentlig fungerer ud fra en bradcasting - alle har mulighed for at modtage. Fungerer ganske godt. Jeg kan godt se anvendelsen i undervisningen og som kommunikation mellem studerende og underviser. Twitter er baseret på korte beskeder. det er muligt i twitter, at søge ved at benytte #tags, fx. #skat, hvilket vil give alle forekomster af skat på twitter.
Et alternativ til twitter er talk, som vi har afprøvet.
onsdag den 23. oktober 2013
Skulle have været det første indlæg i bloggen; men ...
Ethvert produkt har en modningstid, så jeg tager den herfra.
Jeg har det lidt (har haft det i højere grad) at mine reflektioner har været mine private tanker, idet jeg i min tilgang gerne vil præsentere resultater og måske ikke overvejelser om mulige resultater og veje. MEN:
"refleksion, (af lat. reflexio 'tilbagebøjning', afledn. af reflectere, se reflekser), overvejelse; ordet, der stammer fra optikken, er i filosofien tidligst blevet brugt af Thomas Aquinas i 1200-t. En mere teknisk betydning fik ordet i 1600-t. i forbindelse med John Lockes erkendelsesteori, hvor en af kilderne til erkendelse er bevidsthedens oplevelse af sit eget indhold, dvs. er selvbevidsthed. De forestillinger, der dannes, når bevidstheden betragter sit eget indhold, kalder Locke refleksionsidéer. David Hume skelner mellem refleksionsidéer, dvs. begreber, og de sanseindtryk, som refleksionsidéerne ved bevidsthedens aktivitet er dannet af eller er genspejlinger af. Som bevidsthed om sig selv spiller refleksionen en afgørende rolle hos de tyske idealister, i særdeleshed hos Hegel. Refleksionen indebærer forskellen mellem bevidstheden (subjektet) og dettes objekt (indhold). Derved bliver objektet det, der opleves som noget andet end bevidstheden selv, dvs. som noget fremmed, og viden opstår først, når det fremmede erkendes som bestemt af bevidstheden selv. Herved erstattes modsætningsforholdet imellem subjekt og objekt af identitet.
Hos Hegel og senere hos Kierkegaard driver refleksionen mennesket ud af umiddelbarheden og indfører en splittelse, som mennesket skal overvinde i sin videre udvikling. For Hegels vedkommende sker dette ved en videnskabelig dannelsesproces, for Kierkegaards vedkommende gennem en religiøs dannelsesproces. Filosofiens sammenkædning af refleksion og selvbevidsthed genfindes, når udtrykket "gennemreflekteret" bruges til at karakterisere et menneske, som i al sin gøren og laden altid er bevidst om sig selv og sin egen fremtræden. Se også refleksivitet."
Kilde: Gyldendals store åbne encyclopædi, http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/refleksion, kl. 17:51 den 18.11.2013.
Reflektionen er en nødvendig aktivitet for at mennesket kan udvikles. Der er egnetlig ikke noget formkrav til reflektion; men der er merer tale om en proces uanset hvor bevidste erkendelserne er. Reflektionen skulle gerne medvirke til at sætte ord på erkendelsen, idet ord på er = viden.
Jeg har det lidt (har haft det i højere grad) at mine reflektioner har været mine private tanker, idet jeg i min tilgang gerne vil præsentere resultater og måske ikke overvejelser om mulige resultater og veje. MEN:
"refleksion, (af lat. reflexio 'tilbagebøjning', afledn. af reflectere, se reflekser), overvejelse; ordet, der stammer fra optikken, er i filosofien tidligst blevet brugt af Thomas Aquinas i 1200-t. En mere teknisk betydning fik ordet i 1600-t. i forbindelse med John Lockes erkendelsesteori, hvor en af kilderne til erkendelse er bevidsthedens oplevelse af sit eget indhold, dvs. er selvbevidsthed. De forestillinger, der dannes, når bevidstheden betragter sit eget indhold, kalder Locke refleksionsidéer. David Hume skelner mellem refleksionsidéer, dvs. begreber, og de sanseindtryk, som refleksionsidéerne ved bevidsthedens aktivitet er dannet af eller er genspejlinger af. Som bevidsthed om sig selv spiller refleksionen en afgørende rolle hos de tyske idealister, i særdeleshed hos Hegel. Refleksionen indebærer forskellen mellem bevidstheden (subjektet) og dettes objekt (indhold). Derved bliver objektet det, der opleves som noget andet end bevidstheden selv, dvs. som noget fremmed, og viden opstår først, når det fremmede erkendes som bestemt af bevidstheden selv. Herved erstattes modsætningsforholdet imellem subjekt og objekt af identitet.
Hos Hegel og senere hos Kierkegaard driver refleksionen mennesket ud af umiddelbarheden og indfører en splittelse, som mennesket skal overvinde i sin videre udvikling. For Hegels vedkommende sker dette ved en videnskabelig dannelsesproces, for Kierkegaards vedkommende gennem en religiøs dannelsesproces. Filosofiens sammenkædning af refleksion og selvbevidsthed genfindes, når udtrykket "gennemreflekteret" bruges til at karakterisere et menneske, som i al sin gøren og laden altid er bevidst om sig selv og sin egen fremtræden. Se også refleksivitet."
Kilde: Gyldendals store åbne encyclopædi, http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/refleksion, kl. 17:51 den 18.11.2013.
Reflektionen er en nødvendig aktivitet for at mennesket kan udvikles. Der er egnetlig ikke noget formkrav til reflektion; men der er merer tale om en proces uanset hvor bevidste erkendelserne er. Reflektionen skulle gerne medvirke til at sætte ord på erkendelsen, idet ord på er = viden.
Abonner på:
Opslag (Atom)