onsdag den 15. oktober 2014
søndag den 24. november 2013
Efterskrift eller ny fødsel.
Efter at have gennemgået undervisningen på valgmodulet digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser står jeg med en rigtig god fornemmelse af, at det at undervise har et udviklingspotentiale. Som jeg husker mine undervisere gennem folkeskolen, gymnasiet, universitet og andre højere læreanstalter, var for det meste præget af en lærer, der velmenende holdt det ene lange indlæg efter det andet, uden at observere elevernes deltagelse (tilstedeværelse). Modellen holdt med få undtagelser helt min MBA i 2002. De undtagelser, jeg har oplevet, har været undervisere, der med meget få; men meget velvalgte ord, har fortalt, hvad vi skulle arbejde på og med, hvorefter vi gakkede hen og gjorde så.
Som jeg har oplevet mulighederne set gennem undervisningen og mine undersøgelser af de forskellige emner, har dette givet mig en langt større palet at arbejde med i undervisningen fx.:
Jeg vil have mulighed for, som det gennemgåes i "The Flipped Classroom" gennem anvendelse af IT at presse den enkelte studerende til en bedre forberedelse. Det vil være muligt, som underviser at komme tættere på den enkelte elev og dennes faglige niveau.
Vort besøg på VUC illustrerede klart, at undervisers rolle skifter karakter og stiller krav om, at underviseren og institutionen har gjort forarbejde i form af didaktiske undersøgelser. Undersøgelserne kunne være med baggrund i den didaktiske sekskant, ligesom jeg ved opfølgningen og justeringer kan anvende de 10 tegn på god undervisning jvf. Hilbert Meyer:"Hvad er god undervisning?" 1. udgave, 4. oplag 2012, side 17.
Der kan være en umiddelbar fare i at have et stækt focus på anvendelse af digitiale teknologier i undervisningen, nemlig at teknologien bliver bestemmende for hvordan undervisningen gennemføres og måske endda styrende for hvad der læres m.v.
Det ser umiddebart ud til - uden at have gennemført en egentlig videnskab underbygget undersøgelse - at der i virkeligheden er en meget stor spiller i industrien, nemlig Apple, der som trods deres størrelse har valgt en niche-strategi, hvor de har valgt at fokusere på formidling og som en del af dette spænd, har valgt en bevidst stragegi om at "sætte sig" på undervisningssektoren, og derigennem skabe en livslang præference for Apple produkter, en standard for it-teknologier og brug af samme. De andre spillere på markedet er, trods betydelige størrelser (Microsoft, google m.fl.) væsentlig bredere i deres udbud og får ikke adresseret undervisnings sektoren med funktionaliteter. På markedet er en lang række followers, der prøver gennem en gratis adgang at komme indenfor i markedet.
Dette er blot min helt personlige fortolkning.
Som jeg har oplevet mulighederne set gennem undervisningen og mine undersøgelser af de forskellige emner, har dette givet mig en langt større palet at arbejde med i undervisningen fx.:
- Hvis jeg ønsker at gennemføre differentiering i undervisningen,
- hvis jeg ønsker at de studerende skal være mere selvkørende,
- hvis jeg ønsker en højere grad af kontrol med om hjemmeopgaverne bliver bearbejdet.
Jeg vil have mulighed for, som det gennemgåes i "The Flipped Classroom" gennem anvendelse af IT at presse den enkelte studerende til en bedre forberedelse. Det vil være muligt, som underviser at komme tættere på den enkelte elev og dennes faglige niveau.
Vort besøg på VUC illustrerede klart, at undervisers rolle skifter karakter og stiller krav om, at underviseren og institutionen har gjort forarbejde i form af didaktiske undersøgelser. Undersøgelserne kunne være med baggrund i den didaktiske sekskant, ligesom jeg ved opfølgningen og justeringer kan anvende de 10 tegn på god undervisning jvf. Hilbert Meyer:"Hvad er god undervisning?" 1. udgave, 4. oplag 2012, side 17.
Der kan være en umiddelbar fare i at have et stækt focus på anvendelse af digitiale teknologier i undervisningen, nemlig at teknologien bliver bestemmende for hvordan undervisningen gennemføres og måske endda styrende for hvad der læres m.v.
Det ser umiddebart ud til - uden at have gennemført en egentlig videnskab underbygget undersøgelse - at der i virkeligheden er en meget stor spiller i industrien, nemlig Apple, der som trods deres størrelse har valgt en niche-strategi, hvor de har valgt at fokusere på formidling og som en del af dette spænd, har valgt en bevidst stragegi om at "sætte sig" på undervisningssektoren, og derigennem skabe en livslang præference for Apple produkter, en standard for it-teknologier og brug af samme. De andre spillere på markedet er, trods betydelige størrelser (Microsoft, google m.fl.) væsentlig bredere i deres udbud og får ikke adresseret undervisnings sektoren med funktionaliteter. På markedet er en lang række followers, der prøver gennem en gratis adgang at komme indenfor i markedet.
Dette er blot min helt personlige fortolkning.
lørdag den 23. november 2013
Noget om søgninger i creative commons, muligheder og nødvendigheder.
Creative Commoms er det site, hvor ophavsrettigheder m.v. fremgår. Vi kan så styre hvilke typer af anvendelse, vi vil tillade på vore billeder, indlæg, videor m.v.
torsdag den 21. november 2013
torsdag den 14. november 2013
reflektioner over forløb den 14.11.2013 lang dag
Dagen starter med en gennemgang af, hvordan vor virtuelle blog-verden ser ud, bagved i termer.
Dette blev illustreret i indlæg vedr. views over blogs m.v.
Hanne tog et billede af tavlen, som blev lagt ind på Hannes Flickr konto, hvorfra vi hentede og indsatte det i vor blog, naturligvis under hensyntagen til bestemmelser i creative commons vedr. copy rights.
Dette overblik gav for mig et særdeles godt udgangspunkt (lidt sent) for min forståelse af sammenhænge. Jeg havde det nok på fornemmelsen; men rart at se det tegnet og egentlig gjort rimeligt ukompliceret.
QR-koder:
Vi arbejder med QR koder og behandler i denne forbindelse kollaborativ læring
Se iøvrigt indlæg om QR-koder.
Kollaboration vs. kooperation:
Hvor forskellene tydeligt aflæses i ovenstående matrix, hvor det kollaborative arbejde sker på fælles opgaver, med fælles målsætning og i fælleshed/fællesskab. Der er altså tale om arbejde på et fælles projekt, hvor styrken ligger i synergien og vel egentlig også uforudsigeligheden. Svagheden kan ses som den gensidige afhængighed, fælles opgaveløsning samt fælles kontekst. Dette kræver i høj grad, at deltagerne har en ensartet grad af motivation, fokus og energi at lægge i opgaven. Såfremt der er for store uligheder vil dette skabe store utilfredsheder i gruppedannelse m.v.
Lærende praksisfællesskaber og læringsbegreber:
Med udgangspunkt i Jensen, Michael, Søgaard, Hanne (2005). Netstuderende haves – virtuelt samarbejde ønskes.
Dette blev illustreret i indlæg vedr. views over blogs m.v.
Hanne tog et billede af tavlen, som blev lagt ind på Hannes Flickr konto, hvorfra vi hentede og indsatte det i vor blog, naturligvis under hensyntagen til bestemmelser i creative commons vedr. copy rights.
Dette overblik gav for mig et særdeles godt udgangspunkt (lidt sent) for min forståelse af sammenhænge. Jeg havde det nok på fornemmelsen; men rart at se det tegnet og egentlig gjort rimeligt ukompliceret.
QR-koder:
Vi arbejder med QR koder og behandler i denne forbindelse kollaborativ læring
Se iøvrigt indlæg om QR-koder.
Kollaboration vs. kooperation:
Hvor forskellene tydeligt aflæses i ovenstående matrix, hvor det kollaborative arbejde sker på fælles opgaver, med fælles målsætning og i fælleshed/fællesskab. Der er altså tale om arbejde på et fælles projekt, hvor styrken ligger i synergien og vel egentlig også uforudsigeligheden. Svagheden kan ses som den gensidige afhængighed, fælles opgaveløsning samt fælles kontekst. Dette kræver i høj grad, at deltagerne har en ensartet grad af motivation, fokus og energi at lægge i opgaven. Såfremt der er for store uligheder vil dette skabe store utilfredsheder i gruppedannelse m.v.
Lærende praksisfællesskaber og læringsbegreber:
Med udgangspunkt i Jensen, Michael, Søgaard, Hanne (2005). Netstuderende haves – virtuelt samarbejde ønskes.
Projekter Aalborg Universitet, s. 39-56 http://projekter.aau.dk/projekter/files/6144580/Netstuderende_haves_-_virtuelt_samarbejde_%C3%B8nskes.pdf
Sider 44, hvor
Abonner på:
Opslag (Atom)