Efterskrift eller ny fødsel.

Efter at have gennemgået undervisningen på valgmodulet digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser står jeg med en rigtig god fornemmelse af, at det at undervise har et udviklingspotentiale. Som jeg husker mine undervisere gennem folkeskolen, gymnasiet, universitet og andre højere læreanstalter, var for det meste præget af en lærer, der velmenende holdt det ene lange indlæg efter det andet, uden at observere elevernes deltagelse (tilstedeværelse). Modellen holdt med få undtagelser helt min MBA i 2002. De undtagelser, jeg har oplevet, har været undervisere, der med meget få; men meget velvalgte ord, har fortalt, hvad vi skulle arbejde på og med, hvorefter vi gakkede hen og gjorde så.

Som jeg har oplevet mulighederne set gennem undervisningen og mine undersøgelser af de forskellige emner, har dette givet mig en langt større palet at arbejde med i undervisningen fx.:

• Hvis jeg ønsker at gennemføre differentiering i undervisningen, 
• hvis jeg ønsker at de studerende skal være mere selvkørende, 
• hvis jeg ønsker en højere grad af kontrol med om hjemmeopgaverne bliver bearbejdet. 

Jeg vil have mulighed for, som det gennemgåes i "The Flipped Classroom" gennem anvendelse af IT at presse den enkelte studerende til en bedre forberedelse. Det vil være muligt, som underviser at komme tættere på den enkelte elev og dennes faglige niveau.

Vort besøg på VUC illustrerede klart, at undervisers rolle skifter karakter og stiller krav om, at underviseren og institutionen har gjort forarbejde i form af didaktiske undersøgelser. Undersøgelserne kunne være med baggrund i den didaktiske sekskant, ligesom jeg ved opfølgningen og justeringer kan anvende de 10 tegn på god undervisning jvf. Hilbert Meyer:"Hvad er god undervisning?" 1. udgave, 4. oplag 2012, side 17.

Der kan være en umiddelbar fare i at have et stækt focus på anvendelse af digitiale teknologier i undervisningen, nemlig at teknologien bliver bestemmende for hvordan undervisningen  gennemføres og måske endda styrende for hvad der læres m.v.

Det ser umiddebart ud til - uden at have gennemført en egentlig videnskab underbygget undersøgelse - at der i virkeligheden er en meget stor spiller i industrien, nemlig Apple, der som trods deres størrelse har valgt en niche-strategi, hvor de har valgt at fokusere på formidling og som en del af dette spænd, har valgt en bevidst stragegi om at "sætte sig" på undervisningssektoren, og derigennem skabe en livslang præference for Apple produkter, en standard for it-teknologier og brug af samme. De andre spillere på markedet er, trods betydelige størrelser (Microsoft, google m.fl.) væsentlig bredere i deres udbud og får ikke adresseret undervisnings sektoren med funktionaliteter. På markedet er en lang række followers, der prøver gennem en gratis adgang at komme indenfor i markedet.

Dette er blot min helt personlige fortolkning.

Noget om søgninger i creative commons, muligheder og nødvendigheder.

Creative Commoms er det site, hvor ophavsrettigheder m.v. fremgår. Vi kan så styre hvilke typer af anvendelse, vi vil tillade på vore billeder, indlæg, videor m.v.

Kooperation vs. kollaboration

Kopieret fra Hanne Søgårds slides om WEB 2.0

Reflektioner over forløb den 21.11.2013

Besøg på VUC-Haderslev.

reflektioner over forløb den 14.11.2013 lang dag

Dagen starter med en gennemgang af, hvordan vor virtuelle blog-verden ser ud, bagved i termer.

Dette blev illustreret i indlæg vedr. views over blogs m.v.

Hanne tog et billede af tavlen, som blev lagt ind på Hannes Flickr konto, hvorfra vi hentede og indsatte det i vor blog, naturligvis under hensyntagen til bestemmelser i creative commons vedr. copy rights.

Dette overblik gav for mig et særdeles godt udgangspunkt (lidt sent) for min forståelse af sammenhænge. Jeg havde det nok på fornemmelsen; men rart at se det tegnet og egentlig gjort rimeligt ukompliceret.

QR-koder:

Vi arbejder med QR koder og behandler i denne forbindelse kollaborativ læring

Se iøvrigt indlæg om QR-koder.

Kollaboration vs. kooperation:



Hvor forskellene tydeligt aflæses i ovenstående matrix, hvor det kollaborative arbejde sker på fælles opgaver, med fælles målsætning og i fælleshed/fællesskab. Der er altså tale om arbejde på et fælles projekt, hvor styrken ligger i synergien og vel egentlig også uforudsigeligheden. Svagheden kan ses som den gensidige afhængighed, fælles opgaveløsning samt fælles kontekst. Dette kræver i høj grad, at deltagerne har en ensartet grad af motivation, fokus og energi at lægge i opgaven. Såfremt der er for store uligheder vil dette skabe store utilfredsheder i gruppedannelse m.v.

Lærende praksisfællesskaber og læringsbegreber:

Med udgangspunkt i Jensen, Michael, Søgaard, Hanne (2005). Netstuderende haves – virtuelt samarbejde ønskes. 

Projekter Aalborg Universitet, s. 39-56 http://projekter.aau.dk/projekter/files/6144580/Netstuderende_haves_-_virtuelt_samarbejde_%C3%B8nskes.pdf

Sider 44, hvor 

Flipped Classroom

Created by Knewton and Column Five Media

Demonstration af QR-code

Vi tester Goqr.me. Dette site fungerer enkelt; men super. Jeg kan danne html-koden, som jeg kan indsætte i nærværende indlæg. QR koden er istedet for at indsætte et eller andet meget langt link.

Anvendelsesmulighederne er mange. I forbindelse med apparat&/amskinbetjening kan vi istedet for en fysisk manual nøjes med en qr-code. Naturligvis skal forudsætningerne være til stede med netforbindelse eller lignende.

View over blogs - sociale netværk - Sociale bogmærker - -medier m.v.

View over blogs m.v., a photo by lillehanne on Flickr.

Overblik over fagindhold på digitale teknologier. Man kunne fristes til at kalde ovenstående en database, uden at dette dog efter min mening opfylder kravene til en database. Der er godt nok relationer mellem elementeren; men disse er ikke specielt operationelle.

Ovenstående danner ligeledes udgangspunkt for en afprøvning af teknologier og sammenhænge. Billedet er fra Flickr og brugeren lillehanne, indsat i nærværende indlæg som HTML kode.

På lignende vis kan indlægges videoer m.v. fra youtube. Se nedenstående:

Reflektioner over forløb den 6.11.2013

Dagen starter noget kaotisk med et væld af spørgsmål til Hanne af problemløsningsmæssig karakter. Frustrationsniveauet er højt.

Det værste ved at lære noget nyt er, at det er noget man ikke ved noget om.

Jeg er noget optaget af, at der lægges 2 betragtninger ind i WEB 2.0, nemlig et rent teknologisk orienteret perspektiv og som informationsteknologiske forudsætninger for produktion af indhold og som praksisformer, der aflejrer sig i et indhold, der imidlertid er i stadig bevægelse.

Den IT-teknologiske udvikling fra den bliver lanceret til nu og i nærmeste fremtid er det korteste implementeringsforløb i historien.


For mig begynder verden at forandres. Det er godt nok store ord; men den måde vi tænker praksis på ændrer sig. Der bliver stillet nogle overordentlig store krav til os som undervisere. Jeg vil lige undersøge "underviser" for en kort bemærkning:
At være underviser rækker fra at være forlæser til leder i en flok, leder i egenskaben af at være den person, der sætter målene (Disse kommer selvfølgelig et sted fra) i den direkte kommunikation med de studerende.

Test af embedded File - Hvorfor ikke lige så godt se på noget smukt, der illustrerer total beherskelse af muligt Kaos

Reflektioner over forløb den 30.10.2013

Vi gennemgår blog-ene (hvad hedder sådan noget i flertal på dansk).

Vi undersøger i denne forbindelse  vore præferencer omkring privatsfæren og ønsket om anonymitet. Konklusionen er, at der nok er tale om et temperamentsspørgsmål, hvorvidt man vil være "offentlig" eller ej.

Vi er inde omkring twitter, som er et enkelt kommunikationsprogram, som egentlig fungerer ud fra en bradcasting - alle har mulighed for at modtage. Fungerer ganske godt. Jeg kan godt se anvendelsen i undervisningen og som kommunikation mellem studerende og underviser. Twitter er baseret på korte beskeder. det er muligt i twitter, at søge ved at benytte #tags, fx. #skat, hvilket vil give alle forekomster af skat på twitter.


Et alternativ til twitter er talk, som vi har afprøvet.

Skulle have været det første indlæg i bloggen; men ...

Ethvert produkt har en modningstid, så jeg tager den herfra.
Jeg har det lidt (har haft det i højere grad) at mine reflektioner har været mine private tanker, idet jeg i min tilgang gerne vil præsentere resultater og måske ikke overvejelser om mulige resultater og veje. MEN:



"refleksion, (af lat. reflexio 'tilbagebøjning', afledn. af reflectere, se reflekser), overvejelse; ordet, der stammer fra optikken, er i filosofien tidligst blevet brugt af Thomas Aquinas i 1200-t. En mere teknisk betydning fik ordet i 1600-t. i forbindelse med John Lockes erkendelsesteori, hvor en af kilderne til erkendelse er bevidsthedens oplevelse af sit eget indhold, dvs. er selvbevidsthed. De forestillinger, der dannes, når bevidstheden betragter sit eget indhold, kalder Locke refleksionsidéer. David Hume skelner mellem refleksionsidéer, dvs. begreber, og de sanseindtryk, som refleksionsidéerne ved bevidsthedens aktivitet er dannet af eller er genspejlinger af. Som bevidsthed om sig selv spiller refleksionen en afgørende rolle hos de tyske idealister, i særdeleshed hos Hegel. Refleksionen indebærer forskellen mellem bevidstheden (subjektet) og dettes objekt (indhold). Derved bliver objektet det, der opleves som noget andet end bevidstheden selv, dvs. som noget fremmed, og viden opstår først, når det fremmede erkendes som bestemt af bevidstheden selv. Herved erstattes modsætningsforholdet imellem subjekt og objekt af identitet.


Hos Hegel og senere hos Kierkegaard driver refleksionen mennesket ud af umiddelbarheden og indfører en splittelse, som mennesket skal overvinde i sin videre udvikling. For Hegels vedkommende sker dette ved en videnskabelig dannelsesproces, for Kierkegaards vedkommende gennem en religiøs dannelsesproces. Filosofiens sammenkædning af refleksion og selvbevidsthed genfindes, når udtrykket "gennemreflekteret" bruges til at karakterisere et menneske, som i al sin gøren og laden altid er bevidst om sig selv og sin egen fremtræden. Se også refleksivitet."

Kilde: Gyldendals store åbne encyclopædi, http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/refleksion, kl. 17:51 den 18.11.2013.
Reflektionen er en nødvendig aktivitet for at mennesket kan udvikles. Der er egnetlig ikke noget formkrav til reflektion; men der er merer tale om en proces uanset hvor bevidste erkendelserne er. Reflektionen skulle gerne medvirke til at sætte ord på erkendelsen, idet ord på er = viden.